Ny Facebook App til Android

Så er den nye Facebook App klar til download i Android Market, og det er en klar forbedring.
Jeg har jo flere gange indrømmet, at min første smartphone var en iPhone 2G, og jeg var faktisk ganske glad for den, men som med alle mobiltelefoner og smartphones så bliver de bare “gamle” med tiden, og man vil have en nyere… derfor skulle den udskiftes, og mit skifte blev til en Android mobiltelefon, nemlig Google Nexus One.
Jeg var lige fra starten super glad for min Nexus One, da blandt andet Google Apps og Gmail integrationen var klart bedre end på iPhonen, men jeg opdagede også at specielt Facebook App’en var klart dårligere end på iPhonen – alt for mange  funktioner lå ikke i App’en men åbnede i browseren, hvilket er noget rod!
Med den nye Facebook App til Android er det blevet meget bedre, da kun meget få funktioner stadig åbner i browseren – ja, der er stadig lidt funktioner, der åbnes i browserne, men Facebook App version 1.3.0 er en klar forbedring!